|
|
|
|
|
FAQ
Generelt
 |
Hvor lang tid tager behandlingen alt i alt?
Når spørgeskemaet er udfyldt, skal det besluttes, om botulinumtoksin-behandlingen er et fornuftigt valg. Virkningen af afslapning af de relevante muskler ved stimulering med botulinumtoksin dokumenteres i en migrænedagbog i otte uger. Ændringerne i migrænesymptomerne skal være utvetydige i denne periode, dvs. de skal føre til en forbedring på mindst 50 % med hensyn til hyppighed og intensitet. Hvis dette er tilfældet, diskuteres muligheden for en operation ved en yderligere konsultation, når de otte uger er gået. Efter operationen tilrådes to ugers sygemelding.
|
|
Botulinumtoksintest
 |
Hvordan virker botulinumtoksin? Er der nogen bivirkninger?
Botulinumtoksin hæmmer transmissionen af nerveimpulser til musklen, der således midlertidigt ikke længere kan spændes. Virkningen indtræder to til tre dage efter indsprøjtningen. Indsprøjtningen kan medføre kortvarig svien på indsprøjtningsstedet. Cirka 2 % af patienterne kan også få en kortvarig svækkelse af øjenlågsmuskulaturen eller små akkumuleringer af blod i form af blå mærker.
|
|

 |
Kan botulinumtoksin anvendes, hvis jeg tager andre migrænemidler?
Den mængde botulinumtoksin, der bruges, er så lille, at den ønskede virkning kun opnås i et lille område omkring indsprøjtningsstedet. Botulinumtoksin kan ikke påvises systemisk i kroppen, og der er ingen rapporter om eller indikationer af uforligelighed med andre medicinske behandlinger.
|
|


 |
Hvor længe virker botulinumtoksin?
Virkningen holder gennemsnitligt i to til fire måneder. Når denne periode er ved at være slut, kan patienten igen lidt efter lidt danne vredesrynker.
|
|

 |
Hvor ofte kan botulinumtoksin anvendes?
Der findes i øjeblikket ingen detaljeret viden om eventuelle bivirkninger som følge af flere års brug af botulinumtoksin. Da der endnu ikke er set bivirkninger ved gentagen brug, er en skadelig virkning på længere sigt dog usandsynlig.
|
|

 |
Hvordan finder man ud af, om behandlingen er velegnet til den migrænetype, man har?
Efter gennemgangen af det udfyldte spørgeskema besluttes det, om en botulinumtoksinbehandling er et fornuftigt valg. Virkningen af den botulinumtoksinforårsagede muskelafslapning dokumenteres i en migrænedagbog i otte uger. Ændringerne i migrænesymptomerne skal være utvetydige i denne periode, dvs. de skal føre til en forbedring på mindst 50 % med hensyn til hyppighed og intensitet. Hvis dette er tilfældet, diskuteres muligheden for en operation ved en yderligere konsultation, når de otte uger er gået.
|
|



Kirurgisk behandling

 
Efterbehandling
 |
Hvornår fjernes stingene?
Stingene er ikke synlige i området omkring øjenlågene. Trådenes ender fastgøres i de indre og de ydre øjenkroge ved hjælp af små plasterstrimler. Disse strimler fjernes efter fem dage, og stingene fjernes smertefrit.
|
|

 |
Vil jeg se anderledes ud efter operationen?
Nej. Den eneste forandring, som er synlig for patienten, er, at der ikke længere kan dannes vredesrynker mellem øjenbrynene. Rynkerne var måske meget tydelige inden operationen, mens de efter operationen vil være betydeligt mindre synlige eller helt forsvinde.
|
|





|
|
|
|